/ Om Borgerforeningen
 

Om Borgerforeningen

Videbæk Borgerforening fyldte i marts 2011 fyldt 100 år, men det er bestemt ikke en forening, der ligger på den lade side. Vi arbejder hele tiden med nye ideer.
 
 
Vi arbejder for borgere og erhvervsdrivende i Videbæk by og opland, og vi har brug for, at så mange som muligt støtter op om vores arbejde, - som en stor gruppe står vi stærkere. Vi er dit talerør ud af byen f.eks. til Ringkøbing-Skjern Kommune, og vi er med i vigtige beslutninger angående vores by.
Som eksempel kan nævnes, at Videbæk Borgerforening i sin tid startede fredningen af Herborg Bakker, og vi har været med til at foreslå at lave cykelsti fra Videbæk til Barde samt cykelsti fra Videbæk til Mejericenteret i Nr. Vium.
 

Vi er med til at dele velkomstpakker ud til tilflyttere. Det sker i samarbejde med Videbæk Handel og Erhverv og øvrige foreninger.

 

 

Hvad laver vi?

Vi arbejder for at Videbæk til stadighed er et godt sted at bo.
Vi kommer med ideer til at forskønne byen.
Kunsten fylder meget i Videbæk. Vi har udarbejdet en kunstfolder.


Videbæk Anlæg
Vi har fået lavet en dejlig legeplads til byens børn. Det kræver hele tiden tilsyn og vedligeholdelse.
Der er etableret et madpakkehus, som du frit kan bruge til at spise medbragt mad til f.eks. børnefødselsdagen.
Vi har i samarbejde med Trygfonden opsat redningsposter ved søen. Vi sørger for at efterse og vedligeholde disse

Hundeskov
I 2010 åbnede vi hundeskoven på Gl. Landevej. Der er nu lavet to indhegninger ved siden af hundeskoven. Der er får i den ene fold og hundene kan løbe frit i den anden fold. Når fårene har afgræsset den ene fold bytter vi rundt. Vi håber, at byens hunde vil glæde sig over disse steder, hvor de må rende frit omkring og lege med hinanden. Når I går tur i byen, håber vi at hundeejerne vil bruge de poser, som Borgerforeningen sørger for at hænge op rundt i byen. se kort over hundeskoven
Planlæg evt. turen gennem Facebookgruppen:
Hundeluftning i Videbæk hundeskov.

Sociale arrangementer
Vi arrangerer nogle sociale arrangementer og som medlem af foreningen, får du rabat på disse. Vi har afholdt vinsmagning, ølsmagning, whiskeysmagning og huskoncert. Derudover er vi aktive i juletræs- udvalget og byfesten via Videbæks Venner.

Grundlovsmøde
Vi arrangerer grundlovsmøde i anlægget. Vi synes, man skal værne om sine traditioner og grundlovsdag er en gammel tradition.

Affaldsindsamling
Sammen med Danmarks Naturfredningsforening arrangerer vi Affaldsindsamling i foråret. Vi håber, at det er med til at du og din nabo lader være med at smide affald rundt i byen resten af år
www.videbaek.dk  | Tlf.: 40332584 | 6920videbaek@gmail.com