Publikationer mm.
 
 
Nyt fra politi og tryghedsambassadører
 
 
Her vil der fremover komme de opslag som Midt og Vestjyllands politi sender til tryghedsambassadører i Videbæk.
 
 
Nyhedsbrev fra Midt og Vestjyllands politi

 
Den 14.12.2016
 
 
 
 
Den 14.10.2016
Nyhedsbrev fra Midt og Vestjyllands politi
September 2016
Se Nyhedsbrev her
 
 
2 august 2016
 
 
 
Nyhedsbreve fra Midt og Vestjyllands politi
 
Juni 2016
Hermed endnu en udgave af nyhedsbrevet. Vi har denne gang fokus på spritkørsel, tricktyveri (igen, igen) og information om ændringerne i knivloven fra 1 juli mv. Derudover en særudgave af nyhedsbrevet, som alene handler om forebyggelse af indbrud her op mod sommerferien, hvor vi jo ofte efterlader vores boliger alene hjemme  - som altid må nyhedsbrevene deles på alle tænkelige måder, vi stiller i den sammenhæng ingen begrænsninger.
Nyhedsbrev 1: Se her
Nyhedsbrev 2: Se her
Fra Midt og Vestjyllands politi
 
Den 04.05.2016
Af Ane Friis Christiansen
 
 Foto Politiet
 
Fra Midt og Vestjyllands politi
På sådan en fantastisk onsdag, hvor det for alvor virker til, at foråret brænder igennem, så er det da passende med en god historie fra Tryghedsambassadørnetværket.
Karsten Madsen, Tryghedsambassadør fra Hvide Sande, har af flere omgange gjort os opmærksom på, at mange beboere i Hvide Sande er utrygge og bekymrede, fordi nogen motorcyklister kører i området med alt for høj fart til fare for både deres omgivelser og dem selv. Så sent som i fredags skrev Karsten igen, at det er et stort problem. Karstens henvendelse er gået videre fra lokalpolitiet i Ringkøbing til den centrale færdselsafdeling, som på baggrund af henvendelsen i går aftes kørte til Hvide Sande i den civile provida-bil (specialudstyret civil politibil med et kamera, som kan dokumentere hastighed, uopmærksomhed, for tæt kørsel mv.)
På vej fra Søndervig mod Hvide Sande kommer to motorcyklister blæsende forbi provida-vognen i modsatte kørebane med alt, alt for høj fart. Færdselsbetjenten vender rundt, eftersætter og lykkes med at stoppe motorcyklisterne, da de må holde for rødt lys i Søndervig. Betjenten får en god snak med de to lokale motorcyklisterne om, hvor stor fare de udgør, og hvor forfærdeligt det ville være, skulle noget ske med andre eller dem selv. De endelige beregninger af motorcyklisternes hastighed skal behandles via en specialfunktion i Rigspolitiet, hvor man gennemgår videomaterialet fra bilen, men det står allerede nu klart, at de som minimum får en betinget frakendelse af kørekortet (bliver de taget i løbet af de næste 3 år, så mister de kortet), de skal op til en ny køreprøve og hver betale en bøde på 7000 kr. Vi håber derfor, at der nu ikke længere vil være problemer med for høj hastighed med disse motorcyklister, og at det kan være med til at beboerne i Hvide Sande igen er trygge ved at færdes i trafikken.
Igen vil vi gerne med baggrund i ovenstående opfordre til, at man ringer 114, hvis man observerer noget – eller har mistanke til noget, som kan være til gene eller fare for andre. Man kan også indsende en anmeldelse via politiets hjemmeside - https://www.politi.dk/da/hjaelppolitiet/tipogbemaerkninger/ eller via politiets app, som kan downloades til Iphone: link eller Android: link
Har man som Tryghedsambassadør generelle bekymringer, tvivls spørgsmål eller lignende, så er man altid velkommen til at tage fat i kontaktpersonerne fra det lokale politi.
Med ønske om en dejlig onsdag og en skøn Kr. Himmelfartsdag i morgen –
Ane Friis Christiansen
Projektleder, Strategi og Kommunikation
Sociolog
Midt- & Vestjyllands Politi
Stationsvej 74, 7500 Holstebro
Opfordring fra Midt og Vestjyllands politi
 
Af: Ane Friis Christiansen
Projektleder, Strategi og Kommunikation
 
Den 30.04.2016
 
Kære alle Tryghedsambassadører
Vi afvikler i øjeblikket fællesmøder rundt på alle lokalstationerne. Jeg er så heldig, at jeg får lov at deltage i dem alle, og jeg er så opløftet, når jeg forlader de forskellige lokalstationer. Der er en utrolig god stemning, og vi oplever virkelig værdien i, at vi mødes og taler sammen i det her uformelle setup. På vores fællesmøde på Ringkøbing Lokalstation talte vi en del om vigtigheden i, at man som butiksejer anmelder tricktyveri – også når det ”blot” er forsøg, som ikke bliver et gennemført tyveri. Nedenstående er et klasseeksempel på, at selv de små brikker kan blive afgørende i det store spil J

Fra forsøg på tyveri til varetægtsfængsling

Ringkøbing torsdag d. 7 april formiddag: Politiet modtager en anmeldelse fra en butik i Ringkøbing, som havde haft forsøg på tricktyveri. Her havde en gerningsperson forsøgt at franarre ekspedienten kontanter. Gerningspersonen skal købe en vare til 50 kr. og betaler med en 1000 kr. seddel. Da gerningspersonen har modtaget de 950 kr. retur fra ekspedienten, så ønsker vedkommende pludselig at få det tilbagebetalt i euro i stedet. Her er ekspedienten snarrådig og nægter at tage pengene retur og veksle. Ekspedienten anmelder det efterfølgende som forsøg på tricktyveri og medgiver en god overvågningsvideo til lokalpolitiet sammen med anmeldelsen.

Thisted torsdag d. 7 april aften: Politiet modtager en anmeldelse fra en købmandsbutik, hvor det er lykkes en gerningsperson at franarre ekspedienten 400 kr. ud fra nøjagtig samme fremgangsmåde som i eksemplet fra Ringkøbing tidligere på dagen. Med anmeldelsen følger gode overvågningsbilleder fra butikken. Ved sammenligning af overvågningsbilleder fra de 2 forhold kunne vi konstatere, at der var tale om de samme gerningsmænd.


Aalborg fredag d. 8 april: En gerningsperson gennemfører et tricktyveri som det, der foregik i Thisted dagen før. Tyveriet bliver anmeldt, og politiet i Aalborg lykkes med at pågribe gerningsmændene. 4 personer bliver anholdt og sidder nu varetægtsfængslet i Aalborg. Sagerne – inklusiv billede og videomateriale fra både Ringkøbing og Thisted indgår i den samlede sagsfremstilling mod gerningspersonerne, og er stærkt medvirkende til at skabe en rigtig god sag for politiet og anklagemyndigheden.

Ring, skriv eller brug vores app
Vi vil meget gerne opfordre til, at man altid laver en anmeldelse eller sender et tip, hvis man oplever tyveri eller forsøg på tyveri! Vi har en centralafdeling – EAE (Efterretnings og Analysenheden) som konstant overvåger dette område. Hver eneste dag offentliggør de både internt – og på tværs af kredsene – hvis der er personer, man skal være særligt opmærksomme på. Disse personer fremvises ofte med billeder fra overvågningskamera (internt brug alene), så man på lokalstationerne og i beredskabet ved, hvad og hvem, man skal være opmærksomme på.

· Ring til os! Du kan altid ringe 114 og lave en anmeldelse.

· Lav en anmeldelse via vores hjemmeside og linket her – www.politi.dk

Send os et tip via vores app. Tippene tjekkes mange gange i døgnet af vores servicecenter/vagtcentral. App’en kan du hente til Iphone: link eller Android: link

Den 31.03.2016
 
Nyhedsbrev fra Midt og Vestjyllands politi
Denne gang byder nyhedsbrevet som altid på nyt fra færdsels- og analyseafdelingerne. Derudover skal I læse om Anklagemyndigheden, som nu også er på twitter – og sidst, men bestemt ikke mindst – så er vi alle sammen blevet nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2016.
 
 
Tryghedsambassadør
 
 
Klik på billede for at forstørre
 
 
Den 17 .02.2016
 
Fra Politiet.

Kære alle Tryghedsambassadører
Vi har valgt at lave en særudgave af nyhedsbrevet. Udgaven handler om, hvordan vi i Midt og Vestjyllands Politi forholder os til situationen med de mange tilkomne asylanter, og særligt har vi gjort plads til en række fakta omkring etableringen af et udrejsecenter på det tidligere statsfængsel Kærshovedgård i Ikast-Brande Kommune. Det er en meget kompleks situation med mange berørte. De nytilkomne, jer som borgere i lokalsamfundene og de forskellige professionelle aktører med flere. Det er også en situation, som forandrer sig hele tiden. Derfor vil der formodentlig allerede være tilgået rettelser, når jeg nu sender dette af sted i dag J Alligevel synes vi, det er vigtigt, at vi får givet jer – som borgere – nogen få, konkrete informationer om, hvordan vi forholder os til situationen i øjeblikket, og hvordan vi påtænker at arbejde med det i den nærmeste fremtid. Vi er selvfølgelig klar over, at der er meget forskel på, hvor meget man er berørt af det afhængig af, hvor man bor, men vi synes, det er vigtigt, at alle ambassadører har mulighed for at vide noget om emnet.
Vigtige kontakter
 
 

Tryghedsambassadører i Videbæk

Lars Bang Pedersen
Tlf. 28455005

Bent Graakjær
Tlf. 97172626

Henrik Juhl
Tlf. 97171322

Niels Ove Henriksen
Tlf. 20464850
 
 
 
 
www.videbaek.dk  | Tlf.: 40332584 | 6920videbaek@gmail.com