Nyheder / Lokal Nyt
 
Folketingsvalget
Her kan du stemme og brevstemme
 
Den 10.06.2015
 
 
På valgdagen for folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 er der 25 afstemningssteder i kommunen, og er man forhindret i at møde frem på valgdagen, kan man til og med tirsdag den 16. juni brevstemme i Borgerservice i Ringkøbing og Skjern i den normale åbningstid.
Brevstemme i Videbæk
Derudover er der åbent i Borgerservice for at brevstemme lørdag den 6. og lørdag den 13. juni kl. 10.00 – 12.00 samt på biblioteket i Hvide Sande og i Servicecenter Videbæk lørdag den 13. juni – ligeledes kl. 10.00 til 12.00.
Se mere her
 
 
Skal du have nyt pas
 
Den 05.05.2015
 
 
Sommerferien venter lige om hjørnet, og snart valfarter tusindvis af danskere ud over landets grænser i jagten på sol, varme og oplevelser. Uanset om turen går til Thailand, Tjekkiet eller Sydfrankrig, så kræver det, at passet er gyldigt
Konsulenterne i Borgerservice holder fire ekstra åbningsdage, så alle kan få deres pas fornyet i god tid. Lørdag d. 9. maj og lørdag d. 20. juni mellem klokken 10.00 og 12.00 er der åbent i Skjern, mens Borgerservice i Ringkøbing holder åben lørdag d. 30 maj og d. 13. juni.
De ekstraordinære åbningsdage op til sommerferien er efterhånden en tradition, og erfaringen fra tidligere år fortæller, at der også i år bliver travlhed på de fire åbningsdage.
Når passet skal fornyes, er det vigtigt, at man medbringer sit gamle pas. Hvis man ikke har haft et pas før, skal man medbringe sin originale navne- eller dåbsattest. Det gælder også, hvis man har mistet sit pas. Herudover skal man medbringe sit sundhedskort (sygesikringsbeviset), hvis ens personnummer ikke står på selve navne- eller dåbsattesten.
 
 
Videbæk Harmonikaklub
St. Bededagstræf 2015
 
Den 25.04.2015
 
Videbæk Harmonikaklub byder i
St.Bededagferien velkommen til det 29 ende Harmonikatræf i Videbæk Idræts og Fritidscenter.
Der bliver masser af god musik fra mange forskellige musikere og klubber.
Der er to store dansegulve, hvor du kan få dig en svingom.
Rundt omkring i byen kan der opleves harmonikaspillere, der underholder med en del af deres store og alsidige repertoire, med noget for enhver smag. Det er de enkelte musikere og klubber, der afgør om de spiller, da dette er afhængigt af, om vejret arter sig, så det er muligt at spille udendørs.
Du kan se mere om årets Harmonika
træf på klubbens hjemmeside.
 
 
Sigtet for voldtægt
 
Den 17.04.2015
Kilde: TV Midt Vest
 
En 38-årig mand fra Videbæk er fredag blevet varetægtsfængslet for seksuelt misbrug af sin steddatter gennem tre år.
 

Lokal Nyt

Byfest i Videbæk
 
Programmet næsten klar til Byfesten i uge 34
Så er vi i Videbæk's venner i samarbejde med byens foreninger ved at have et foreløbigt program til Byfesten.
Foto herunder. Bestyrelsen i Videbæk's Venner var den 7 april 2016 samlet for at få det sidste på plads: fra venstre Jonna Høj, Jan Dalgaard, Bjarne Juul Mikkelsen, Natasha Andersen, Sanne Christiansen. Fraværende er Yvonne Andersen og Christian Skov.
 

Programmet kan du se herunder.
Onsdag den 24. august 2016
Kl. 16.00 Festpladsen åbner
Kl. 17.45 Optog med start fra Busstationen i Videbæk, med tamburkorpset i spidsen.
Kl. 18.00 Teltet åbner
Kl. 18.15 Bedømmelse af kagekonkurrencen
Kl. 19.00 Vinderen af kagekonkurrencen kåres ved præmieoverrækkelse
Kl. 19.15 Fælles Kagebord (billet skal købes)
Kl. 22.00 Festpladsen lukker
Torsdag den 25. august 2016
Kl. 17.00 Festpladsen åbner Familie løb v/Videbæk løbeklub
Kl. 18.30 - 19.45 Øl smagning i teltet (billet skal købes)
Kl. 19.45 - Hawkeye and Hoe spiller op i teltet med Irsk folkemusik
Kl. 24.00 Festpladsen lukker
Fredag den 26. august 2016
Kl. 15.00 Festpladsen åbner
Kl. 16.30 MekPek spiller op fra blokvognen
Kl. 17.00 Grillen er tændt klar til grill selv
Kl. 19.00 Kåring af årets bygning v/Videbæk borgerforening
Kl. 19.30 Foreningsdyst
Kl. 20.00 – 23.00 Børene diskotek i Videbækhallen 4-7 klasse entre 50 kr.
Kl. 20.00 – 24.00 VAM spiller op til dans i fest teltet
Kl. 02.00 Festpladsen lukker
Lørdag den 27. august 2016
Kl. 09.00 Festpladsen åbnes
Kl. 10.00 – 13.00 Kræmmer/loppe markedet v/festpladsen
Kl. 10.00 – 13.00 Børneaktiviteter for børn mellem 0-12 år på festpladsen.
Kl. 13.00 – 16.00 Fællesudvalget og Ungdomsskolen står for div. aktiviteter på festpladsen
Kl. 18.00 – 01.00 Spisning i festteltet hvor Kildegaards spiller op til dans (billet skal købes)
Kl. 02.00 Festpladsen lukker
Søndag den 28. august 2016
Gudstjeneste i Videbæk anlæg
 
 
Ildsjælepuljen
 
Den 04.05.2016
Af: Jan Holm Rasmussen
 
 
 
Så er jeg lige kommet hjem fra den 3. uddeling fra Ildsjælepuljen.
Skulle der være nogle frivillige og/eller ildsjæle, der har et godt projekt, der kan opfylde kravene til at få økonomiske midler fra Ildsjælepuljen, så skal I endelig søge.
Der er ca 3,4 mio til uddeling i år. Det er vigtigt, at ansøgningsskemaet bruges, og kriterierne for fonden opfyldes.
Se mere www.rksk.dk – borgere - puljer, legater
Jan Holm Rasmussen
Den næste uddeling sker den 30. juni og ansøgningerne skal være modtaget 14 dage før mødet.
 
 
Invitation til udformning af ”pladsen” mellem Vandmøllevej, Bredgade, Fischersvej i Videbæk.
Du kan som nabo, ejer, lejer, forening eller hvis du har interesse, være med til gøre pladsen færdig Mød op på biblioteket i Videbæk Fischersvej 6, 6920 Videbæk Torsdag den 14. april kl. 16.00-18.00 Dagsorden for mødet Velkommen Navngivning af pladsen Ideer til hvad der kan være på pladsen Inddeling af ideerne i puljer Udvælgelse af ideer Nedsættelse af udvalg som arbejder videre med ideerne i samarbejde med kommunen Den videre proces mod indvielse af pladsen Hvis du/I er forhindret i at komme til mødet, så send dine/Jeres ideer til mig, så vil jeg bringe dem videre på mødet. Af hensyn til afviklingen af mødet bedes du/I tilmelde Jer senest tirsdag den 12. april til mona.lassen@rksk.dk eller tlf. 99741347
 
 
 
Vi er på Facebook
 
 
Find flere nyheder fra videbaek.dk på vores Facebookside
Langt de fleste lokale nyheder fra videbaek.dk kan du finde på Facebook. Du behøver ikke at have en Facebook profil for at se nyhederne. Vil du selv komme med nyheder til os, eller kommentere skal du have en Facebook profil.
 
Indvielse af Madpakkehuset en kæmpe succes
 
Den 05.12.2015
 

Regn, regn og atter regn sammensat med en ordentlig gang blæst dannede rammen om indvielsen af Madpakkehuset i Videbæk anlæg den 5 december 2015.
Gruppen Fritid og Kultur var da også lidt skeptiske, kunne varme æbleskiver og varm kakao vinde over vejret.
Præscis kl.15:00 kunne formand for Videbæk Borgerforening Jan Holm Rasmussen klippe den røde snor og officiel erklære Madpakkehuset være åbnet for alle.
Jan Holm Rasmussen takkede gruppen Fritid og Kultur, HNN byggefirma, og mange andre frivillige for deres store indsats lige fra ide, de første skitser og tilladelser til det færdige resultat.
Omkring 80 mennesker iklædt varm tøj, regntøj og støvler havde trodset vejret for at være med til at indvie byens nye hus i Videbæk anlæg. Vejret taget i betragtning, ja så havde arrangørerne nok ikke forventet så mange mennesker, et vejr hvor man næsten ikke kan forlange at hunde og katte skal være ude. Der blev serveret varme æbleskiver, var kakao til alle, og børnene fik desuden grillede skumfiduser.
 
 
Erhvervsforum Videbæk
 
Den 27.11.2015
 
 
Der har i den seneste tid været flere artikler i medierne om markedsføringskampagne der skal øge bosætningen i Ringkøbing – Skjern Kommunes østlige del. I den forbindelse er Erhvervsforum Videbæk nævnt.
Hvad er Erhvervsforum Videbæk.
Formålet for Erhvervsforum Videbæk er gennem opbygning af netværk, at skabe et bredt samarbejde mellem Videbæk og omegns erhvervsforeninger, foreninger, organisationer og lignende, med henblik på at søge at fremme udviklingen til gavn for Videbæk og omegn, således at området fremstår attraktivt for handel, industri, håndværk, bosætning, turisme og investering. Foreningens formål er ligeledes at skabe politisk indflydelse for at fremme Videbæk og omegns medvirken til aktiv deltagelse i udviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Foreningens medlemmer består af forman¬den for de erhvervsforeninger, der er repræsenteret i foreningen, eller en af den pågældende fore¬ning i øvrigt, blandt dennes medlemmer, udpeget person.
Foreningen vælger en formand, en næstformand, en sekretær og en kasserer.
Formand er pt. Erling Damgaard, næstformand er Henning Bredahl Thomsen, sekretær er Tommy Eriksen og kasserer er Johannes Nielsen.
I Erhvervsforum Videbæk er følgende erhvervsforeninger, som alle ligger i den gamle Videbæk Kommunes geografiske område, præsenteret: Videbæk Handel og Erhverv, Videbæk Håndværkerforening, Videbæk Erhvervsgruppe, Videbæk Erhvervsudvikling, Vorgod-Barde Erhvervsudvikling, Troldehede Erhvervsudvikling, Erhvervsforeningen ”Liv i Fjelstervang”, Erhvervsgruppen Spjald, Erhvervsforum ”Trianglen”
 
 
Madpakkehuset bliver officielt indviet den 5 december
 
Den 26.11.2015
 

Nu kan picnikurven snart pakkes.
Vi kan ikke garantere de store temperaturer her i december, men vi kan garantere at der er æblesktiver og varm cacao til alle når vi officielt indvier vores nye madpakkehus i Videbæk anlæg lørdag den 5 december kl.15:00 fortæller Sven Erik Steffensen fra arbejdsgruppen Fritid og Kultur.
Det er hele arbejdsgruppens store håb at rigtig mange vil deltage i indvielsen af byens nye madpakkehus, byens nye fristed hvor madpakken og indholdet af picnickurven kan nydes i naturskønne omgivelser med udsigt til park,sø, og Kunstpavillon.
Det skal understreges at madpakkehuset er hele byens hus, og vi håber selvfølgelig at alle vil passe godt på huset, og omgivelserne. Det er helt gratis at benytte huset, så vi håber selvfølgelig at alle efter endt brug efterlader huset, som de gerne selv vil finde det lyder det til afslutning fra Sven Erik Steffensen.
 
 
Vestjyllands Kunstpavillon
Virkeligheden (indeni) - en psykedelisk oplevelse uden at være påvirket!
5. december – 10. januar 2016
Christian Finne, Anne Skole Overgaard, Bodil Nielsen, Søren Martinsen og Elsebeth Norrie
 

Vestjyllands Kunstpavillon åbner på VK Samtidskunst Platform en ny udstilling, der berører det psykedeliske: om det at være i en form for svimmel tilstand i tilblivelsen af kunst.
Omdrejningspunktet i udstillingen med de fem inviterede kunstnere, er postulatet om at de alle arbejder bevidsthedsudvidende. Det kan selvfølgelig diskuteres! Men alle har de dét tilfælles, at de tager deres egne nørdede personligheder alvorlige. Her bliver det bevidsthedsudvidende et vilkår og et afgørende arbejdsredskab til skabelsen af deres værker.
I Christian Finnes store papirarbejdere vil begyndelser og slutninger ingen ende tage. Hos Anne Skole Overgaard vil vi, langsynet som nærsynet, se malerier og tegninger med motiver fra Annes omgivelser når hun er bosiddende i Italien. I Bodil Nielsens malerier vil konkrete farveflader stå skarpt op imod hinanden samtidig med at de forsones. Hos Søren Martinsen vil et kæmpestort og meget smukt landskabsmaleri fra Glumsø, virke urovækkende. Han medvirker også med en video med et selvportræt. Og til slut hos Elsebeth Norrie vil sirlige landskabsakvareller umiddelbart udstråle uskyld samtidig med en følelse af svimmelhed breder sig.
Virkeligheden (indefra) præsenterer disse fem kunstneres bud på, hvordan man kan være følelsesmæssig tilstede i verden og hvordan dette kan beskrives gennem billeder bearbejdet med
krop og sjæl. Udstillingen bliver genial med risiko for at være en smule gal!
Udstillingen er arrangeret af billedkunstner Sonja Lillebæk Christensen til VK Samtidskunst
Platform. VK Samtidskunst Platform har til formål over to år, 2015 og 2016, at præsentere mere samtidskunst for vestjyderne.
Fernisering: Lørdag d. 5. december kl. 14.00 – 16.00, hvor arrangør og alle kunstnere vil være til stede.
Åbningstider: tirsdag – søndag kl. 13.00 – 17.00. Lukket fra d. 22. december – d. 1. januar 2016.
Vestjyllands Kunstpavillon
Henning Larsens Vej 3, 6920 Videbæk
www.vestjyllandskunstpavillon.dk
Kontaktperson: Sonja Lillebæk Christensen, sonjalillebaek@hotmail.com, tlf. 50420772
Udstillingen er støttet af Westergaards Hotel, Videbæk og Statens Kunstfond.
 
 
Juletræstænding i Videbæk
 
Den 20.11.2015
 

Der var den 20.11.2015 stor tilstrømning af glade mennesker på Stjernetorvet i Videbæk. Hele byen befolkning var der ikke, men der var rigtig mange børn og voksne der sammen skulle hjælpe julemanden med at tænde byens store juletræ.
Videbæk Brandvæsen sørgede for at de mange fakler blev tændt på sikker vis. Efter alle fakler var tændt var der klar til afgang, Det store optog skulle hele vejen gennem byen til det store juletræ. Politiassistent Mogens Frydensberg sørgede for at julemanden, Videbæk Tambourkorps og de mange mennesker kom sikkert gennem trafikken. Efter flere forsøg med ho ho ho lykkedes det for julemanden og de mange børn at få tændt det store juletræ. Efter at juletræet var tændt var der godteposer til alle børnene. Arrangementet blev afsluttet med dans om juletræet.
 
 
Der er mange indgange til Facebook i Videbæk
 
Den 20.11.2015
 
 
Vil forsøge at lave en lille guide til mange af de Facebook grupper der har offentlig interesse, grupper af informativ karakter. Nogle sider kræver at man har en Facebook konto, og er medlem af gruppen. Andre er frit tilgængelige for alle der har adgang til internettet.
Se mere her

Rejsegilde i Videbæk
 
den 19.11.2015
 

Madpakkehuset i Videbæk anlæg er kommet endnu et skridt videre mod det færdige resultat. Selv om dagen var præget af regn og blæst kunne HNN byggefirma fra Videbæk melde alt klar til bygherren, så rejsegildet torsdag den 19 november 2015.kl.16:00 kunne gennemføres som annonceret.
Grillen var tændt og, pølserne var gode, så mange af de fremmødte er må knap så sultne når de går igang med aftensmaden i aften.
Der mangler stadig lidt inden vi er i mål, men jeg er sikker på vi er klar med et madpakkehus til gavn for alle byens indbyggere når vi holder officiel indvielse lørdag den 5 december med æbleskiver og varm kakao fortæller Sven Erik Steffensen fra arbejdsgruppen Fritid og Kultur.
Det endelige klokkeslet for indvielsen vil blive annonceret snart.
 
 
Madpakkehuset i Videbæk anlæg er klar til rejsegilde
 
Den 18.11.2015
 
 
Vi holder rejsegilde torsdag den 19. november 2015 kl. 16.00. Der serveres pølser og øl/vand . Alle er naturligvis meget velkommen fortæller Sven Erik Steffensen. Han oplyser at nu går det bare hurtig, fredag-lørdag vil frivillige lægge tag på huset og grave ud til nedstøbning af borde/bænke.I uge 48 lægges tagpap og borde/bænke monteres.
Lørdag den 5. december 2015 holdes indvielse med æbleskiver og varm kakao fortæller Sven Erik Steffensen.
 
 
Der sker snart meget mere på Stjernetorvet i Videbæk
 
Den 18.11.2015

Som en af de arbejdsgrupper der arbejder med nye tiltag i Videbæk By, er der også en gruppe som arbejde med at gøre Stjernetorvet mere aktiv på en måde så byens borgere kan få lyst til at bruge den mere i dagligdagen fortæller Søren Danielsen fra arbejdsgruppen Byudvikling.
 

I forbindelse hermed er der kommet en henvendelse fra VIA Undervisningsskolen i Holstebro. Her har en gruppe ergo- og fysioterapeuter som eksamensopgave fundet projektet spændende og vil ud fra deres studiebaggrund se på muligheder i at indrette et bymiljø som kan understøtte vort fysiske miljø.
Til brug herfor vil gruppen gerne spørge ind til brugere af Torvet. Tag godt imod dem og fortæl gerne dine ønsker til hvad du kan se af muligheder til et godt torvemiljø lyder opfordringen fra Søren Danielsen
Gruppen slutter opgaven til februar og så får vi Deres rapport til vurdering.
Der er allerede flere forslag og ideer som for tiden vurderes. Før der kan meldes ud om resultatet afventer vi Ergo- og fysioterapeuternes rapport, ligesom naboer og Kommunen også skal spørges/orienteres om de forhold som får betydning for deres brug af pladsen. Når planen er klar kommer der så en fase med beslutninger og hvor økonomien også skal på plads.
Målet er at have er andet og forhåbentligt mere spændende torvemiljø klar til sommeren 2017 lyder det til afslutning fra Søren Danielsen.
 
 
Madpakkehuset næsten klar
 
Den 09.11.2015

Nu er projektet på vej ind i den afsluttende fase.
Det der i en lang periode har været præget af planlægning, byggetilladelse, og økonomi er nu afløst af hårdt arbejde med sved på panden.
 
 
Søndag den 8 november var dagen hvor der kom syn for sagen, madpakkehuset i Videbæk anlæg er nu godt på vej. Dagen var dagen hvor det første spadestik blev taget, og efter flytning af mange kilo jord og sand kunne holdet ved middagstid melde klar, der var gravet 12 store huller til fundamentet.I de kommende dage går HNN Byggefirma fra Videbæk i gang med byggeriet.
Nu går det bare hurtig, og vi forventer at vi kan holde rejsegilde torsdag den 19 november fortæller Sven Erik Steffen. Han oplyser til afslutning at gruppen bag madpakkehuset forventer at der kan inviteres til indvielse enten lørdag den 6 december eller søndag den 6 december 2015
 
 
 
Videbæk Idræts- og Fritidscenter skal have ny centerleder
 
Den 23.10.2015
 
 
Niels Ladekjær, har efter 8 år som centerleder valgt at søge nye udfordringer, og har derfor bedt bestyrelsen om at finde hans afløser.
Niels Ladekjær oplyser, at han forbliver som centerleder indtil bestyrelsen har fundet hans afløser.
 
Madpakkehuset i Videbæk Anlæg er nu en realitet

Kultur og Fritidsgruppen under Vision Videbæk 2020 gør Videbæk anlæg endnu mere attraktiv.
 
Den 23.09.2015
 
Arbejdsgruppen Ftitid og Kultur. Set fra venstre Niels Ladekjær, Anders Fomsgaard, Bjarne Mikkelsen, Lisbeth Vendelbo og Sven Erik Steffensen ved den lille lysning hvor madpakkehuset snart er bygget.  Torben Tobiasen var fraværende ved fotografering.
 
Anlægget i Videbæk er byens oase, et hyggelig fristed midt i byen.
Der er mulighed for en lille spadsere eller løbetur.
Nyde udsynet over den lille sø.
Nu kan udsynet over søen snart nydes fra madpakkehuset
En arbejdsgruppe under Vision Videbæk 2020 har det sidste års tid arbejdet ihærdig på at gøre Videbæk anlæg endnu mere attraktiv. Arbejdsgruppen Kultur og Fritid der består af Bjarne Mikkelsen, Torben Tobiassen, Niels Ladekjær, Sven-Erik Steffensen, Anders Fomsgaard og Lisbeth Vendelbo er nu næsten kommet i mål med deres første projekt.
Et madpakkehus, et overdækket område tæt på legepladsen hvor dagplejere og deres børn bedre kan nyde madpakken, og gå i ly for regnen. Børnehaven kan på vej hjem fra hallen gå forbi legepladsen og nyde deres madpakke i det fri , eller i det nye  madpakkehus. Børnefødselsdagen for familien om søndagen kan holdes ved huset og legepladsen mens der grilles pølser mm.
 
 
Det er næsten kun fantasien der sætter grænsen for hvad vores nye madpakkehus kan bruges til, det bliver et hus på omkring 72 m2, hvor der etableres faste borde og bænke i naturtræ til ca. 30 mennesker fortæller Sven Erik Steffensen.
Han oplyser at der har været mange udfordringer undervejs i forløbet fra de første tanker og skitser til det færdige resultat. Der har været nogle sten der har skullet flyttes, penge skulle skaffes, byggeregulativer,husets design, placering i anlægget mm.
Vi ville gerne have haft madpakkehuset lidt tættere på legepladsen, men der kunne vi ikke få en byggetilladelse. Men nu har vi fået den endelige byggetilladelse fra Ringkøbing - Skjern Kommune, husets udseende er godkendt, og snart påbegynder vi arbejdet fortæller Sven Erik Steffensen.
 
Udsigt til Kunstpavillon og sø fra madpakkehuset.
 
Arbejdet og byggeriet vil blive udført af frivillige og HNN bygefirma fra Videbæk.
Det forventes at madpakkehuset er klar til brug inden årsskiftet.
Vi er så heldige at vi har fået bevilget kr.100.000 fra SKAK Fonden, vi har masser af frivillig arbejdskraft, og det er ikke mange penge vi mangler for at vores budget holder, og dem er jeg sikker på vi nok skal få i hus inden byggeriet er færdig. Når projektet og byggeriet er færdig, ja så har vi flere projekter i støbeskeen lyder det til afslutning fra Sven Erik Steffensen.

 
 
Alt til børn og unge et sted

Den 23.09.2015
Af: Jens Kristian Lynderup
 
 

En ny guide er på gaden. Den præsenterer alle tilbud for børn og unge i Videbæk området, når det gælder fritidsaktiviteter.

I forbindelse med borgermødet i 2014 blev der nedsat nogle arbejdsgrupper. En af disse grupper skulle finde på spændende tiltag for børn og unge.
I kortlægningen fandt gruppen ud af, at der er ret mange tilbud fra en lang række foreninger i Videbæk området, men det kneb med at have overblikket hjemme ved køkkenbordet, når børnene skulle vælge fritidsaktiviteter.
Derfor satte gruppen sig for at udgive en guide med alle tilbuddene i aldersopdelt. Denne guide er nu klar og deles ud. Den rummer alt fra Babysalmesange, børneklubber over sport til flugtskydning. Kort sagt alt på et sted.
Tanken bag er, at den kommer i tasken hjem fra skole eller institutionen og at man som voksne og børn sætter sig sammen og ser hvilke aktiviteter der findes.
Guiden er udformet sådan, at man uanset alder mellem 1 og 17 år kan se lige præcis hvilken aktivitet man kan vælge. I guiden er der kontakt oplysninger til alle foreninger, samt mødested og tid.
Det er et udvalg på 4 personer, som har arbejdet med guiden. Den er udgivet med støtte fra Vestjysk Bank, Handelsbanken, Videbæk Menighedsråd og Videbæk Y’s Mens Club.
Guiden udkom 15 september og er delt ud på alle skoler og daginstitutioner
Det er tanken at guiden skal udkomme hvert år i en opdateret version, hvis der kan findes finansiering til dette.
 
 
Åbne historier på Dagbladet Ringkøbing - Skjern
 
Den 15.09.2015
 
 
Nu kommer der flere åbne historier på Dagbladetringskjern.dk.
Fra den 15.09.2015 ændrer vi dagbladetringskjern.dk således, at vi har en åben del, hvor vi publicerer små, hurtige nyheder til glæde for alle. Men samtidig vil der stadig være nyheder og historier, der alene er forbeholdt vores abonnenter lyder meldingen på Dagbladets website.
http://dagbladetringskjern.dk/
 
 
Mobilholdet
 
Den 15.09.2015

 
Nu kan du se små videoklip fra TV MidtVest hvis du klikker ind på www.mobilholdet.dk
 
 
 
Rådhusrapporten og visioner for vores landkommune
 
Den 08.07.2015
 

Rådhuset i Videbæk skal bevares, hedder det i et læserbrev  fra Venstrevælgerforeningerne i Rækker Mølle, Borris-Faster, Bork, Hoven, Ådum, Lyne, Nr. Vium-Troldhede, Spjald-Grønbjerg, Videbæk og Skjern-Tarm, Borris - Faster.
Med stor interesse har vi i de nævnte Venstre vælgerforeninger nu gennemlæst den netop offentliggjorte Rådhusrapport, hvor der analyseres på en række forskellige centraliseringer af kommunens rådhuse. Nedenstående angiver de nævnte vælgerforeningers holdninger til rapporten.
Først og fremmest vil vi gerne fastslå, at vi finder det bemærkelsesværdigt, at man i vores kommune overhovedet diskuterer centraliseringer af administrationen, når man samtidig argumenterer for, at vores nye Venstre regering skal decentralisere og udflytte statslige arbejdspladser.
 
 
Byrådsmedlem vil samle rådhuse i Ringkøbing
 
07.07.2015
 
Byrådsmedlem fra Ringkøbing Bent Brodersen ( V ) mener at kommunens administration skal samles på et rådhus i Ringkøbing.
 
 
 
Ny leder og ny sponsor til nystiftet akademi
 
Den 03.07.2015

FIA – Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet – har ansat Carsten Bille Petersen, nuværende lokalredaktør på Dagbladet Ringkøbing-Skjern, som leder af den nystiftede institution.
Samtidig kunne akademiet præsentere den første sponsor til projektet i form af Skjern Bank.
Den nye leder glæder sig til udfordringen, selv om det selvfølgelig er med et vist vemod, at han forlader Dagbladet.
”Jeg har altid selv været en del af det frivillige arbejde. Og gennem mit arbejde på avisen har jeg haft en stor berøringsflade med det meste af den meget engagerede verden af frivillige, vi har i det vestjyske,” siger Carsten Bille Petersen, der tiltræder sit nye job den 1. September.
”Derfor er det en fantastisk spændende udfordring at få, når jeg sammen med bestyrelsen skal i gang med at få startet akademiet op fra bunden,” fortsætter han.
FIA har enkelt forklaret til opgave at styrke frivilligheden, ikke blot i Ringkøbing-Skjern Kommune, men på længere sigt i hele regionen og hele landet. Det skal ske ved hjælp af kurser, foredrag, arrangementer og hvad man nu ellers kunne forestille sig kunne hjælpe de frivillige i deres engagement.
Formanden for FIA, byrådsmedlem Jan Holm Rasmussen, ser frem til at få sat gang i projektet for alvor. Ambitionerne er store.
»Selv om vi i første omgang træder vores børnesko inden for kommunegrænsen, så ser vi et stort potentiale på længere sigt i at udbrede det til resten af Danmark - og måske få koblet et universitet på også. Det er en stor opgave - men jeg har stor tiltro til, at Carsten kan løse den på bedste vis,« siger han.
Projektet er finansieret af Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Kulturcenter samt altså også af Skjern Bank, der hopper med på vognen som sponsor.
Bankens Marketingchef Jørgen Dalgaard fortæller, at banken valgte at støtte projektet, fordi det er ualmindeligt godt forberedt, og fordi det falder godt i tråd med bankens ønske om at støtte vækst og dynamik i lokalområdet:
»I Skjern Bank sætter vi stor pris på de mange ildsjæle i vores område, og derfor finder vi det naturligt at bakke op,« siger Jørgen Dalgaard.
 
 
Skal Rådhuset i Videbæk lukkes
 
Den 01.07.2015
Af. Peter Vennevold
 
 
Videbæk Borgerforening havde bestyrelsesmøde onsdag den 24. juni hvor det nye
udspil om rådhusstruktur blev debatteret. Med baggrund i foreningens formålsparagraf
om, at fastholde og udvikle Videbæk by som et godt sted at bo, leve og arbejde, samt
at flytte til og endvidere at være lokalområdets talerør i forhold til myndigheder, var
der bred enighed om, at Borgerforeningen vil deltage i debatten og forsøge at gøre
opmærksom på konsekvenserne ved en lukning af Rådhuset i Videbæk.
Analysen har fokuseret på rådhuset som en arbejdsplads, og dermed har det været
kommunens medarbejdere, der har være omdrejningspunktet i analyserne.
Arbejdsgange og indretning af arbejdspladserne er belyst. Borgernes muligheder for at
benytte rådhuset er vurderet.
Videbæk Borgerforening vil opfordre til, at der også fokuseres på rådhusene, som
arbejdspladser i lokalområderne. Videbæk Rådhus er et stort aktiv for Videbæk og de
øvrige byer i den østlige del af kommunen. Rådhuset betyder arbejdspladser og
dermed potentiale for bosætning i den østlige del af kommunen.
Ringkøbing-Skjern Kommune er landets største kommune. Det kræver en anderledes
stuktur end kommuner med en stor centerby, som Randers, Viborg, Herning osv. Den
trend med centralisering, som omtales i analysen har Ringkøbing-Skjern Kommune
netop gjort et stort stykke arbejde for at imødegå ved f.eks. at overbevise staten om,
at det er en god ide at stoppe centraliseringen af statslige arbejdspladser i København
og Århus. Derfor vil dette arbejde klinge hult, hvis Ringkøbing-Skjern Kommune nu
hopper på samme vogn.
Der er en ikke ubetydelig del af kommunens arbejdspladser i området omkring
Videbæk. Disse arbejdspladser tiltrækker en del medarbejdere, som vi forsøger at få
til at bosætte sig i området med hele deres familie. Her vil arbejdspladserne på
rådhuset i Videbæk være et stort aktiv.
Videbæk ligger tæt på resten af verden og med det arbejde, der gøres for at
markedsføre bosætningen i området, kommer vi let til at skyde os selv i foden, ved at
nedlægge en attraktiv arbejdsplads med de følgevirkninger det giver.
Videbæk Borgerforening vil derfor opfordre til, at rådhusstrukturen ikke kun vurderes
som en arbejdsplads, som selvfølgelig skal fungere godt, men at rådhuset ses som en
del af egnens og kommunens struktur.
Videbæk Borgerforening vil i den kommende tid bidrage til at skabe en aktiv debat og
gerne påvirke politikerne til at træffe den rigtige beslutning til gavn for hele
kommunen og herunder naturligvis Videbæk.
 
 
Ny præsident i Videbæk Rotary Klub

Den 01.07.2015
 
 
På mødet i Videbæk Rotary Klub mandag den 29. juni kunne den afgående præsident, skoleleder Karina Degryer Thomsen, lægge præsidentkæden om halsen på ejeren af Modelgården Jørgen Søby Høj, der herefter overtager præsidentrollen i de næste 12 måneder.
Rotary er et lokalt og internationalt netværk for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige. Rotary støtter humanitære projekter af forskellig art, både økonomisk og praktisk, såvel lokalt som internationalt.
Det sidste år har Videbæk Rotary Klub bl.a. været værtsklub for en udvekslingsstudent, Jojo fra Taiwan. Efter sommerferien udsendes Frederik, her fra Videbæk, et år til Thailand. Jojo har boet hos familier i området og gået på gymnasiet i Ringkøbing. Hun er blevet ganske god til det danske sprog og har i klubben afholdt flere indlæg om Taiwan på dansk. Af lokale projekter kan nævnes, at Klubben har støttet med 40.000 kroner til anlægning af den kommende aktivitetspark. Derudover er det klubbens medlemmer, der sørger for, den flotte blomsterudsmykning i lygtepælene på Bredgade.
 
 
Videbæk Borgerforening kæmper for rådhuset
 
26.06.2015
 
Kommunen har planer om at nedlægge vores rådhus her I Videbæk, det vil vi gerne protestere imod.
Ringkøbing-Skjern Kommune er landets største kommune. Det kræver en anderledes stuktur end kommuner med en stor centerby, som Randers, Viborg, Herning osv. Den trend med centralisering, som omtales i analysen har Ringkøbing-Skjern Kommune netop gjort et stort stykke arbejde for at imødegå ved f.eks. at overbevise staten om, at det er en god ide at stoppe centraliseringen af statslige arbejdspladser i København og Århus. Derfor vil dette arbejde klinge hult, hvis Ringkøbing-Skjern Kommune nu hopper på samme vogn.
Vi påtænker at lave en underskrifts indsamling imod lukningen lyder meldingen fra Videbæk Borgerforenings bestyrelse.
 
 
Open By Night en kæmpe succes
 
Den 07.06.2015
Af : Gert Mikkelsen
 
 
Torsdag den 4 juni var i nærheden af en rigtig begyndelse på en sommer aften, vejret viste sig fra sin lune side. 
Videbæk Handel og Erhverv melder at Open By Night var en stor succes. Der var noget for en hver smag, kolde drikke, varm, mad, musikalske indslag, der var desuden mulighed for at få en lille politisk snak, sæbekasseløb, få sveden frem ved spinning. Mulighed for at se Flying Superkids. Demonstration af frigørelse i forbindelse med færdselsuheld ved Videbæk Brandvæsen og Falck. 
Det var så heldig at Falck havde ambulance på base i Videbæk i torsdags, så mange børn var lige omkring ambulancen, de fik forklaret næsten alt om det udstyr der er i en moderne ambulance.
Videbæks Venner var også på pletten, mange fik meget mere at vide om byfesten der løber af stablen i august. Vision Videbæk 2020 var herre i eget telt , mange fik meget mere at vide om de nye attraktive byggegrunde der er lige om hjørnet.
Herunder kan du se flere foto fra Open By Night.
 
 
Gør et godt køb hos Videbæks Venner
 
Den 02.06.2015
Af: Gert Mikkelsen
 
 
 Videbæks venner har knoklet siden januar, og er nu næsten klar til at holde byfest i uge 34.
Programmet er næsten klar, men der kan stadig ske ændringer, det er ikke utænkelig at der kommer flere aktiviteter til hele byens fest. Vi får hjælp af nogle af de lokale foreninger, og det er vi rigtige glade for. Men skulle der være flere foreninger, klubber, og ikke mindst frivillige hænder der vil være med, så er døren åben fortæller bestyrelsesmedlem i Videbæks Venner Jonna Høj.
Kom og mød os til Open by Night den 4/6 hvor vi kan fortælle mere. Ligeledes kan der lige netop den aften købes fest- og danse billetter til en billigere pris oplyser Jonna Høj til afslutning.
 
 
Vision Videbæk 2020
Åbent telt i forbindelse med Open By Night
 
Den 01.06.2015
Af: Gert Mikkelsen
 
 
Vi har ikke selv købt telt, men vi har været så heldige at Videbæk Teltudlejning kvit og frit har stillet et stort telt til vores rådighed i forbindelse med Open By Night den 4 juni., så vi er for en aften næsten herre i eget hus fortæller Jan Holm Rasmussen fra styregruppen.
Der er sket rigtig meget siden vi den 23 februar afholdt Borgermøde på Westergårds Hotel. Denne aften havde vi omkring 125 gæster der hørte om de forskellige tiltag der for alvor gerne skal sætte Videbæk på landkortet. Vi er nu i løbet af de godt 3 måneder der er gået siden borgermødet kommet endnu længere.
De forskellige arbejdsgrupper glæder sig til at fortælle meget mere om hvor langt de er nået i planerne beretter Jan Holm Rasmussen. I den forbindelse oplyser han at der nyt om de nye byggegrunde i Videbæk. Der er en næsten færdig plan for etableringen af en lille oase i oasen i Videbæk anlæg. Mountainbikebanen er lige på trapperne, der mangler lige de sidste godkendelse fra de relevante myndighederr inden den røde snor kan klippes over.  Vi har meget mere at fortælle, så vi håber at rigtig mange kigger ind til os i teltet lyder det til afslutning fra Jan Holm Rasmussen.
 
 
Grundlovsdag i Videbæk Anlæg
 
31.05.2015
Af: Gert Mikkelsen
 
 
Vi er i gang med en valgkamp, og i den henseende spiller Grundloven jo en helt afgørende rolle. Grundloven er hjørnestenen i vort demokrati, i det politiske liv. Love der fremsættes, og vedtages i folketinget må ikke være i strid med Grundloven.
Dagen er det nærmeste, vi i Danmark kommer på en nationaldag, men ikke desto mindre er den ikke længere en officiel helligdag. Du har derfor ikke automatisk ret til at holde fri.
Videbæk Borgerforening der arrangerer Grundlovsfesten i Videbæk anlæg håber dog at rigtig mange vil holde fri, eller har fri på Grundlovsdag. Vi har sørget for de rette rammer til en god dag i naturskønne omgivelser, der er bestilt sol og sommer. Så vi håber at rigtig mange vil fejre dagen sammen med os siger Niels Hansen fra Videbæk Borgerforening. Han oplyser arrangementet starter kl. 14.30 hvor Asbjørn Lind vil underholde, og Kl. 15.00 vil mf. Annette Lind holde grundlovstalen.
 
 
Udstilling i Vestjyllands Kunstpavillon
Syd for grænsen
 
Den 05.05.2015
 
 
At rejse er at leve” skrev H.C. Andersen og rejsekongen Simon Spies fulgte op med mottoet ”spies,rejs og vær glad”! Klichéer som enhver Dansker med respekt for sig selv kender!
Rejsen er således også udgangspunkt for Rasmus Danø, Søren Hüttel og Rasmus Lütkens udstilling
”Syd For Grænsen” på Vestjyllands Kunstpavillon fra 9. maj – 14. juni 2015.
Begreber som udlængsel og hjemve, afgang og hjemkomst, det lokale og velkendte versus det fremmede og ukendte er alle nogle der knytter sig til rejsen.
I udstillingen er rejsen som idé bearbejdet kunstnerisk i et krydsfelt der refererer både til imaginære steder og faktiske placeringer på landkortet. Disse er således katalysatorer for kunstnernes værker, der dermed åbner op for nye tanker om forbindelsen mellem sted og rum, kitch og kultur og hvilket forhold er der mellem menneske og rum på rejsen.
I udstillingen vil kunstneres værker blive sammensat til fordel for en samlet udstillingsmæssig helhed, trods stor forskellighed i de valgte medier, samt de 3 kunstneres eget udtryk. I udstillingenindgår der maleri, tegning, grafik, fotografi og skulptur.
Den nysgerrighed som driver den rejsende mod fremmede mål kommer dermed også til udtryk iudstillingens diversitet.
Danø, Hüttel & Lütken har gennem de senere år arbejdet sammen om fælles udstillinger bl.a. på Møstings Hus på Frederiksberg, Kunsthal Nord i Ålborg, Galleri Bie & Vadstrup i København, Det Danske Kulturinstitut i Edinburgh, Mark Rothko Center i Daugavpils i Letland og senest i Galleri 21 i Malmø 2014.
Projektet er støttet af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg.
 
 
Nu skal akutbilerne spares væk
 
Den 05.05.2015
Af: Jan Holm Rasmussen
 
 
Nu har vi i det gamle Ringkøbing Amt fået fjernet et ellers velfungerende hospitalssystem, fordi der skal centraliseres, og alt skal være stort. Vi skal have et storsygehus i Gødstrup på et eller andet tidspunkt i fremtiden! Så må vi se hvor stort, og hvornår det bliver.
Vi har så herude vestpå fået stillet akutbil til vores disposition i stedet for sygehusene i Tarm og Ringkøbing. Hvilket vi har accepteret og efterhånden er tilfredse med. Nu skal akutbilerne så også spares væk. Er det ikke på tide, at regionspolitikerne kommer i »helikopteren« og finder besparelserne andre steder?
Fra Silkeborg til Herning er der cirka 40 km. Fra Silkeborg til Aarhus er der cirka 43 km. Fra Silkeborg til Viborg er der cirka 36 km.Fra Hvide Sande til Herning er der cirka 70 km.
Ud over beboerne i Ringkøbing-Skjern Kommune er der 3,3 millioner overnatninger i Ringkøbing-Skjern Kommune per år. Kommunen har Vesterhavet som nabo mod vest med de ulykker, vi desværre oplever år efter år. Alligevel mener man, at akutbilerne kan undværes i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hvis der skal spares og samtidig centraliseres, hvad så med at lukke Silkeborg Sygehus og/eller Randers Sygehus, der har cirka 40 km til henholdsvis Viborg og Aarhus. Så kan der både centraliseres og opbygges storsygehuse, og vi kan beholde vores akutbiler. Når der vurderes afstande, er det helt klart en fair løsning for alle borgerne i Region Midtjylland.
Samme politikere, der nu skal til at fjerne akutbilerne i vest, skælder ud over landspolitikerne, der centraliserer mod øst og København og gør det svært at leve og eksistere i yderområderne.
Hvis regionspolitikerne fjerner vores akutbiler, gør de det samme som landspolitikerne.
Jeg vil foreslå, at Silkeborg og/eller Randers Sygehus lukkes frem for at fjerne akutbilerne. Der kan så sikkert også blive et par akutbiler til både Randers og Silkeborg.
 
Afslag på ansøgning om belysning
 
Den 01.05.2015
Af: Gert Mikkelsen
 
 

Videbæk Borgerforening har af Ringkøbing-Skjern Kommune fået råderet over et areal, der støder op til den gamle jernbane fra Videbæk til Skjern. Arealet er i dag kendt som Arboretet i Videbæk med omkring 3000 træer og planter af forskellig art.
Arealet, hvor der tidligere var jernbanespor, løber langs Arboretet og er i dag offentlig sti.
Videbæk Borgerforening har fået flere henvendelser fra borgere i Videbæk gående på, om der ikke kunne sættes lys op på stien. Det vil øge anvendelsen af stien og højne sikkerheden i den periode, hvor der ikke er dagslys.
Videbæk Borgerforening har i forbindelse borgernes ønske ansøgt Ringkøbing-Skjern Kommune om etablering af lys på det gamle jernbaneareal, der starter ved Gl. Kongevej og ender ved Søndergade – ved indkørslen til Arinco.
Ansøgningen fra Borgerforeningen blev behandlet på Teknik og Miljøudvalgsmødet den 21.04.2015.
Udvalget besluttede på mødet ikke at imødekomme ansøgningen om etablering af lys på stien.

 

 

Hundeejere i Troldhede
 
Den 20.04.2015
Af: Kirsten Namskau
 
 
Ærlig talt. . . Hvem er det som har sluttet med at plukke lortet op efter sin hund? Og det er ejere af STORE hunde, efter lorten at vurdere. Det drejer sig om lort på ca. 250 – 500 gram. 
I er blevet observeret. . . jeg selv så én med en hvid Samojed som bare lod lortet ligge igen midt på fortovet. ( De har dog i seneste tid begynt at plukke op efter hunden sin og det sætter vi pris på.) En anden har to store hunde; en sort labrador og en mix breed. Måske er det flere, men disse to er blevet observeret. (de er blevet til-snakket, men reaktionen var ikke positiv, så derfor dette offentlige brev)
Man kan sagtens en gang imellem glemme at tag med pose til at samle op lortet med, men ikke hver dag!!!
Havde I endda kun sparket lortet ind i hækken så det ikke var til gene for andre, så havde det hjulpet, men ikke engang det gider I. Vi der haver en lille hund som skider en lort på størrelse med en lillefinger plukker op efter os. Jeg ved også at Willy med sine 6 små hund, plukker op kilovis med hundelort efter andres hunde . . . Og det er ikke i orden. I skal selv plukke op efter jeres hund.
Flere gange har jeres hund lagt igen 500g’s lort i min indkørsel, og her for en tid tilbage talte jeg 24 mega-store lorte i haven til min nabo (Den trekantede havesnip der viser ud mod vejen, og det er ikke hans hund der har lavet dem) Min nabo har nå fjernet hele græsmåtten og anlagt en ny stenhave med hegn og vi håber det får lov til at forblive pænt. . . . (men hvor længe???)
Troldhede er slik en hyggelig lille plads på Danmarks-kortet og alle jeg kender her er sådan søde mennesker. Ikke lad en lort ødelægge samfundet og forholdet mellem os.
Måske er I nye her på stedet og tror at vi andre ikke ønsker jer velkommen. . . Men det er fejl. I er meget velkommen her på stedet, men vi har den vane at sige i fra hvis der er noget vi har på hjertet og det er ikke i ond mening. Vi siger i fra før det går ”ondt blod i det”.
Jeg var selv ny indflytter her for mange år siden. Jeg har selv også fået anmodninger og tilsnak i begyndelsen om det ene eller andet. Men jeg opfattet det ikke som kritik eller klage, hvilket det heller ikke var ment som. Det var og er ment som en hjælp til at tilpasse sig de lokale ”uskrevne lover” og ønsker så man hurtigst mulig passer ind i dette lille samfund.
Men I kan ikke være det bekendt at se på at jeres hund lægger igen en 500g’s lort hver dag, og bruger én speciel havesnip som permanent toilet, i folks indkørsel eller midt på fortovet.
Der er også så mange flotte hundeskover og skovområder man kan bruge i nærheden af Troldhede. Haunstrup hundeskov, Videbæk hundeskov, Skjern hunde-eng, Kulsøen, heden ved jernbanen, skovområdet bag Troldhede-hallen, Skov/eng området ved den gamle stadion bare for at nævne nogen steder. Man behøver ikke at gå langs gaden.
 
 
Der blev samlet mange sække affald i Videbæk
 
Den 20.04.2015
 
 
Søndag den 19 april 2015 var store rengøringsdag i Videbæk. kl.09:00 stod mange i Videbæk klar til at deltage i Affaldsindsamlingen og de blev sendt ud i Videbæk By og indfaldsvejene for at samle affald.
Der var flere der blot kom forbi men de fik også en pose og vest og tog del i opgaven.
Forsikringsselskabet Vestjylland gav veste til alle så alle kunne lave det under trygge forhold.
Der blev samlet mange sække affald som kommunens folk tog imod og sørgede for at det blev behandlet korrekt.
Det er helt fantastisk hvad der bliver smidt ud i naturen, der var både pistoler, gummihandsker, kondomer, flasker med urin, og et helt vildt antal dåser, osv. .
Det var jo konfirmationssøndag og vore indsamler mødte mange gæster som roste dem for det gode initiativ, og gav udtryk for at næste gang ville de også være med.
Efter at de havde samlet affald havde Tove sørget for saftevand, kaffe og kage til alle, og herved blev Stjernetorvet i Videbæk rigtig hyggelig.
Tove Lysgaard vil gerne rose og takke alle som brugte nogle timer på at gøre vor by og natur ren for affald.
 
 
Kære foreninger i Videbæk og omegn
 
Den 17.04.2015
Af: Gert Mikkelsen
 
 
Det er længe siden der sidst var rigtig byfest i Videbæk, en fest hvor hele byen festede i mange dage. En byfest hvor der er aktiviteter og arrangementer for alle aldersgrupper.
Videbæks Videbæks Venner arbejder lige nu ihærdig for at få en rigtig fest for alle byens indbyggere stablet på benene. Så uge 34 skal gerne være ugen hvor Videbæk emmer af fest, farver, sammenhold og folkelighed.
Vi har et stort håb om at endnu flere af Videbæks mange foreninger og klubber vil være med til at arrangere og deltage aktivt i byfesten i uge 34 lyder appellen fra bestyrelsmedlem i Videbæks Venner Jonna Høj.
I forbindelse med planlægningen af Byfest 2015 i Videbæk inviteres alle foreninger, klubber, og alle der har interesse i at vi får en god festuge, til møde den 19 maj kl.19:00 på Frivilligcentret, Rolighedsvej 5, 6920 Videbæk.
På mødet vil vi i fællesskab få planlagt de aktiviteter som afvikles i byen i uge 34 fortæller Jonna Høj.
Hun fortæller at der på nuværende tidspunkt er flere forslag fa Videbæks Venner og nævner følgende, Byvandring v/ Jens Fjord. Spilledag i forsamlingshuset for de unge. Optog gennem byen. Loppemarked. Videbæk Harmonika klub spiller i teltet. Foreningsdyst. Tag-selv-grill. Børneaktiviteter. Festaften med spisning. Musikalske indslag fra VAM Videbæk Amatør Musikforening. Gudstjeneste i anlægget eller i teltet.
Skulle I have flere eller nye forslag, er vi meget åbne, ligesom frivillige hænder er meget velkomne lyder det til afslutning fra Jonna Høj
 
 
Videbæk Borgerforening inviterer til affaldsindsamling
 
Den 09.04.2015
Af: Gert Mikkelsen
 
 
Sammen med Danmarks Naturfredningsforening inviterer Videbæk Borgerforening den 19 april 2015 til indsamling af affald i Videbæk og omegn. Vi starter op fra Stjernetorvet  kl.09:00. Der udleveres vejledning, poser og ruterne bliver fordelt. Der er ingen tilmelding, så vi håber at rigtig mange vil møde op og give en hånd med så Videbæk bliver en rigtig fin by lyder det fra bestyrelsesmedlem i Videbæk Borgerforening Tove Lysgaard,
Der er kaffe og kage når man vender tilbage til Stjernetorvet med sækkene fyldte med opsamlet affald.
 
 
Videbæk får snart mere lys når mørket sænker sig
 
Den 07.04.2015
 
 
I 2011 blev det besluttet, at gadebelysningen i Ringkøbing-Skjern Kommune skulle udskiftes til LED-belysning. Dette skyldes blandt andet behovet for at nedsætte udgifterne til energiforbruget i kommunen.
I størstedelen af kommunen er der nu udskiftet til LED, men i Vibebæk by mangler der stadig udskiftning af gadelyset – i alt ca. 1.500 lamper. Der er indgået en aftale med Videbæk Energiforsyning herom, og det forventes, at udskiftningen af ca. 1.400 lamper kan foregå i perioden fra april 2015 og frem til december 2018, idet designerlamperne i midtbyen ikke umiddelbart vil blive udskiftet, eftersom det endnu ikke er økonomisk fordelagtigt.
 
Ukrainske mænd anholdt i Videbæk
 
Den 29.03.2015
Kilde: Tv Midt Vest
 
politi.dk
 
Godt politiarbejde var natten til søndag skyld i, at tre ukrainere blev stoppet i deres tyveri-planer på en genbrugsplads i Videbæk.
 
Færdselsuheld med mulig flugtbilist
 
Den 27.03.2015
Kilde: Midt og Vestjyllands politi
 
 
En mandlig cyklist i 30’erne kørte i morges ad Skjernvej, hvor han muligvis blev påkørt bagfra af ukendt køretøj. Cyklen havde et meget ekset baghjul, og cyklisten havde formentlig brækket anklen samt et tydeligt mærke på sit højre skinneben og læg.
 
 
Støtte til markedsføringsprojekt
Økonomi og Erhvervsudvalget vil støtte markedsføringsprojekt.
 
Den 26.03.2015
Af: Gert Mikkelsen

 
Et flertal på 4 medlemmer af Økonomi- og Erhvervsudvalget i Ringkøbing Skjern Kommune anbefaler, at der gives tilsagn om at støtte til markedsførings projektet med 400.000 kr. under forudsætning af, at Projektgruppen RKSKøst fremsender finansiering på de resterende 200.000 kr.
Herunder kan du se de forskellige sagsakter.
Ansøgning fra Erhvervsforum Videbæk: Hent her
Ækonomi og Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling / Beslutning: Hent her
RKSK Øst Forankring: Hent Her
Markedsføringsforslag fra Ørskov Gruppen og Vestjyst Marketing: Hent her
 
 
 
Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier
 
Den 26.03.2015
Af: Gert Mikkelsen
 
 
Gruppen der i en lang periode har arbejdet ihærdig med at få flere nye stisystemer etableret i, og omkring Videbæk har nu sendt ansøgning til Ringkøbing Skjern Kommune.
Der er ansøgt om følgende, Etablering af nogle nye stistrækninger i Videbæk.
Renovering af nogle af de eksisterende stier. Opsætning af informationstavler og
vejvisningskilte. Udarbejdelse af kort med informationer.
Stisystemerme gælder for gående, motionsløbere, handicappede og cyklister.
Du kan se ansøgningen til Ringkøbing Skjern Kommune: Hent her
 
 
Byfest i Videbæk
Videbæks Venner er ved at samle trådene

Den 06.03.2015
Af: Gert Mikkelsen
 
Der er er meget der skal planlægges
 
Skal der være fest i Videbæk, ja selvfølgelig skal der være fest i Videbæk, en fest for alle byens og oplandets borgere lyder det fra formanden for Videbæks Venner Bjarne Juul Mikkelsen.
Han fortæller at Videbæks Venner er kommet rigtig langt med at arrangere festen i uge 34 hvor Videbæk gerne skal emme af fest og farver, god musik, og ikke mindst masser af hygge, glæde og samvær.
Det er efterhånden mange år siden der har været holdt Byfest i Videbæk, men nu prøver vi igen. Der er rigtig mange der har efterlyst en eller anden form for fælles fest for hele byen fortæller formanden for Videbæks Venner.
Byens Fest i uge 34 har endnu ikke rigtig fået et navn udover Byfest, så skulle der være nogen der har et forslag til et rigtig godt navn til festen så vil vi meget gerne høre nærmere siger Bjarne Juul Mikkelsen.
I mandags havde Videbæks Venner inviteret byens foreninger til et fælles opstarts og planlægningsmøde i Videbæk Idræts og Fritidscenter. I forbindelse med planlægningsmødet kom der flere ting på plads, der er kommet mange gode ideer og forslag. Disse og forhåbentlig mange flere forslag skal i løbet af foråret munde ud i et færdig program til festdagene i uge 34.
Det er vores store håb at endnu flere af byens foreninger og klubber vil deltage i såvel planlægning , som selve arrangementet lyder det fra Bjarne Juul Mikkelsen. I den sammenhæng oplyser formanden at det kun er fantasien der sætter grænsen, der kan være sportslige aktiviteter, sociale aktiviteter, musikalske og handelsmæssige arrangementer.
Vam - Videbæk Amatør Musikforening har tilkendegivet at de vil give deres bidrag til festen med musikalske indslag.
Der er også givet tilsagn fra Videbæk Harmonikaklub om at de vil deltage i festlighederne.
Der vil i løbet af festdagene blive noget for alle aldersgrupper, der vil blive foreningsdyst, der er planlagt en form for loppemarked,, der vil blive en fælles grillaften, der vil lørdag i uge 34 blive afholdt festaften med spisning og efterfølgende dans og musik i festteltet.
Vi vil så gerne være flere, så vi håber at flere interesserede melder sig på banen, så vi kan få rigtig god festuge i sensommeren lyder det til afslutning fra Bjarne Juul Mikkelsen.
 
 
Ny kurator på Vestjyllands Kunstpavillon

Vestjyllands Kunstpavillon har per 1. januar 2015 ansat billedkunstner Sonja Lillebæk Christensen som kurator på Kunstpavillonens platform for samtidskunst.



Sonja Lillebæk Christensen er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2003. Hun har bl.a. udstillet på Galleri Image i Aarhus, på Den Frie og Overgaden Institut for Samtidskunst i København samt på Brandts i Odense. Derudover har hun siden 2012 været med til at drive Udstillingsstedet Sydhavn Station i København.

Som noget nyt har Vestjyllands Kunstpavillon etableret en platform, der udstiller samtidskunst, og i løbet af de kommende 2 år vil Sonja, der selv er opvokset i området omkring Videbæk, arrangere hele 8 udstillinger hertil. Overordnet vil alle udstillingerne på forskellig visberøre en form for virkelighedstema, som kan være en åbning til samtidskunst.

Bestyrelsesformand Erling Damgaard og Steen Bek, der er en af de fire udstillingsansvarlige for VK’s platform for lokalarrangementer,fortæller, at med ansættelsen af Sonja er målet at præsentere mere samtidskunst for de besøgende.

“Vestjyllands Kunstpavillon skal være et formidlingssted, der udover afholdelsen af foredrag og koncerter skal dække bredt indenfor billedkunst. Derfor valgte vi at ansætte Sonja Lillebæk Christensen som kurator. Fra sit eget kunstneriske virke har Sonja evnen til at formidle og få tingene til at hænge sammen. Hun er en person med stor entusiasme, iderigdom, og er dygtig til at konkretisere dette. Hendes tilknytning til det vestjyske lader sig ikke skjule, men giver sig udtryk i hendes energi og vedholdenhed. Derfor ser vi med spænding frem til hendes kuraterede udstillinger på Vestjyllands Kunstpavillons platform for samtidskunst.”

Selv udtaler Sonja: “Jeg har insisteret, gennem billedkunst, på at tale fra det sted jeg kommer fra og vise det i kunstens rum. Nu er det på tide at jeg vender det om og giver kunsten tilbage til det sted jeg kommer fra, nemlig Vestjylland.”

Første udstillingMaleri Historier på VK’s Samtidskunst Platform åbner lørdag d. 28 marts 2015 med fernisering kl. 14.00-16.00.

De udstillende kunstnere er:
Emil Nolde, Annette Olesen, Svend Engelund, Wilhelm Freddie, Mogens Gissel, Anne-Suzette Sadolin, Vilhelm Lundstrøm, Richard Mortensen, Harald Giersing, Christian Schmidt-Rasmussen, Lise Blomberg Andersen, Jens Søndergaard og Helene Vestergaard.
 
 
Vuggestueafdeling i Videbæk sendt til tælling
Den 24.01.2015
Af Gert Mikkelsen

På anlægsbudgettet er afsat 1,5 mio. kr. til etableringen af en vuggestueafdeling i Videbæk. Børne- og Familieudvalget har den 25. marts 2014, punkt 5, godkendt, at anlægsbudgettet forhøjes med 0,7 mio. kr. finansieret af Børne- og Familieudvalgets anlægspulje, og at vuggestueafdelingen etableres ved Børnehaven Gl. Kongevej.
Resultatet af licitationen faldt ikke gunstigt ud for kommunen. De afgivne bud var væsentligt højere end forventet. Hvis projektet gennemføres som projekteret, må der forventes en budgetoverskridelse på omkring 600.000 kr.
Styregruppens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at gennemføre
projektet, hvis det skal ske inden for rammen på 2,2 mio. kr.
Administrationen anbefaler, at der tages politisk stilling til, om projektet skal udsættes, helt opgives, eller om der skal gives en tillægsbevilling.
 
Jubilæum i Røde Kors
Den 24.01.2015
Af Gert Mikkelsen

En trofast besøgs- og vågetjeneste.
En glad og ydmyg bestyrelse kunne i torsdags fejre 8 personer for flot og trofast arbejde i besøgstjenesten.
Når man først har sagt ja, til at være en del af besøgs – og vågetjenesten i Røde Kors, bliver man i jobbet fortæller formand for Røde Kors i Videbæk Birthe Degnboel.



10 års jubilæum i besøgstjenesten.

Ebba Kristensen
Kristine Rasmussen.
Gustav Christensen
Jørn Bak.
Kirsten Steffensen
15 års jubilæum i besøgstjenesten
Gunhild Christensen
Inga Høj Pedersen
20 års jubilæum i besøgstjenesten
Jette Mikkelsen.
Samme trofasthed gælder for nørklegruppen.
I november 2014 fejrede Videbæk nørklegruppe 20 års jubilæum.
Ved denne lejlighed fejrede vi, at Johanne Søby har været daglig leder i alle 20 år.
Trofastheden og det særdeles flotte arbejde den enkelte udfører i nørklegruppen - besøgs – og vågetjenesten gør bestyrelsen både ydmyg og taknemlig lyder det til afslutning fra Birthe Degnboel.
 
Klimasikring af mark ved Videbæk
Foto 14.10.2014. Arbejdet med at sikre Rosenalle-kvarteret er i fuld gang
 
08.10.2014
Kilde : Ringkøbing Skjern Kommune
 
Videbæk blev ramt af et skybrud den 6. september 2014.  Et nærliggende boligområde, Rosenallé-kvarteret, blev ramt af afstrømmende vand og jord, med omfattende skader til følge. Med henblik på at undgå lignende skader i fremtiden etableres umiddelbart volde til at hindre overfladeafstrømning. 
 
Sprængstof fundet på loftet i hus på Tyttebærvej i Videbæk
08.10.2014
Kilde: TV Midt Vest 
 
 
En mand fik noget af en overraskelse da han var skulle hjælpe med at rydde op på loftet i et hus på Tyttebærvej i Videbæk. I forbindelse med oprydningen fandt han formbart sprængstof.
 
To mænd fra Videbæk blev anholdt efter et røveri
07.10.2014
Kilde: TV Midt Vest
 
Et røveri  hvor udbyttet var et sygesikringsbevis har udviklet sig til større sag om narko. Politiet fand flere former for narko i røverens bil.
 
Byrådet vil sænke børnehavealderen
Den 06.10.2014
Af: Hedvig Eriksen
 
Byrådet vil sænke børnehavealderen - det fører til forringelser af dagplejetilbuddet, og dårligere trivsel for børnene!!
Gennem min dagplejer blev jeg gjort opmærksom på at byrådet ønskede at sænke børnehavealderen - altså den alder, børnene skulle have, før de kommer videre i børnehave fra dagpleje.
Det er vi en del forældre, der ikke er særlig glade for, bl.a. også fordi det vil medføre fyringer af dagplejere, og dermed et forringet dagplejetilbud til os med børn i dagplejen, fx i form af længere afstand til dagplejen, eller at ens barn ikke kan starte til den dato, man har ønsket.
Alle undersøgelser viser desuden, at børn har bedst af at blive i dagplejen så længe som muligt.
Derfor har vi startet en underskriftsindsamling, og har i skrivende stund samlet 36 underskrifter imod ændringerne - disse kan findes vedhæftet : Her, eller se i øvrigt underskriftsindsamlingens hjemmeside: Her
Vi håber, politikerne i byrådet vil lytte til os, og ikke gennemføre ændringerne - i en udkantskommune som Ringkjøbing-Skjern, hvor mange bor på landet, er det netop vigtigt med et stærkt og godt pasningstilbud til alle.

Mvh Hedvig P. Eriksen,
forældrerepræsentant for forældre til børn i Nr.Vium-Troldhede
 
 

Kommer jem og fix til Videbæk !!!

Den 23.08.2014
Af: Gert Mikkelsen
 
Snakken og rygterne om at jem og fix  etablerer sig i Videbæk ved rutebilstationen har længe floreret, måske er der nyt på vej. Der er positive tilkendegivelser, men der er også modstand.
 
Mindeord
Af: Jens Kristian Lynderup 
Den 17.07.2014
 
 
Det er med stor sorg vi har modtaget meddelelse om, at redder og brandmand Henry Nielsen er død 63 år gammel.
Henry Nielsen døde "med støvlerne på". Ikke fordi han døde i indsats, men fordi han til det sidste trods svær sygdom fulgte levende med i udrykninger og øvelse ved Videbæk Brandvæsen.
Så sent som ved øvelsen den 4. juni i år deltog Henry iklædt sin branddragt ved et arrangement ifm. Open by Night i Videbæk.
Henry har været brandmand i Videbæk i mere end 30 år. Et fritidsjob, som han levede og åndede for.
Da Henry blev ansat ved Videbæk Brandvæsen arbejdede han hos Vølund i VIdebæk, men de blå blink trak i Henry, og da der blev en plads ledig som redder ved Falck i Tarm sprang Henry til, og gjorde sin passion for at hjælpe menneske i knibe til sin livsopgave.
Henry var rolig og venlig af sind. Han var altid i et godt humør, og han løste opgaverne, så det vigtigste blev løst først. 
I mange år var Henry tilknyttet stationen i Videbæk, hvor han kørte ud fra med Falcks autoservicevogn til bilister i hele Vestjylland. De mange oplevelser herved delte Henry gerne med sine kolleger.
Han elskede at fiske, hvilket også resulterede i nogle historier om størrelsen på de fisk, der blev hevet i land. Henry elskede roen på bredden af en å, men også spændingen om, hvad vandet kunne kaste af sig.
Henry var glad for sin familie. Han omtalte altid sin hustru Else og de tre børn i positive og kærlige vendinger. 
Henry var også ret stolt over, at sønnen Michael netop er blevet tilknyttet stationen i Videbæk som kommende brandmand. 
Der er ingen tvivl om at sygdommen havde et alvorligt tag i den ellers ihærdige brandmand, men Henry klagede aldrig. På sin nærmest ukuelige måde så Henry altid en udvej. Han brugte tit vendingen: Vi må se, hvordan det går. Vi håber det bedste"
Nu tog sygdommen magten, men den har ikke taget vores minder om Henry, som en dygtig, afholdt og god kolleger. Der vil stå en plads tom efter Henry, men minderne er fyldt med gode oplevelser.
Æret være Henrys minde.
 
 
Videbæk hårdt ramt af indbrud
15.07.2014
Kilde Herning Folkeblad
Se mere her
 
Indbrudsbølge i tomme huse
Natten til lørdag gik indbrudene ud over mindst tre huse i Videbæk.
Politiet anmoder alle om at være på vagt overfor mulige indbrud. Noget tyder på, at der kan være en bande på spil i området
13.07.2014
Kilde: Herning Folkeblad
 
 
Vision Videbæk 2020
Stor opbakning til møde i Vestjyllands Kunstpavillon
 
Af: Gert Mikkelsen
Den 13.06.2014

Onsdag den 11 juni 2014 var dagen hvor der blev sat officiel startskud til at nu skal Videbæk for alvor på landkortet.
Videbæk Handel og Erhverv, Videbæk Borgerforening og koordinationsgruppen havde indbudt til informations og strategimøde i Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk.
Koordinationsgruppen er nedsat af Videbæk Handel og Erhverv og Videbæk Borgerforening og har følgende medlemmer, Erling Damgaard, Kai Lysgaard, Sven Erik Steffensen, Jan Holm Rasmussen, Leif Lysgaard, Birthe Degnboel, Jørgen Ladekjær og Bent Graakjær.
Mødet den 11 juni var en opfølgning på borgermødet på Westergaards Hotel i oktober 2013. Der var indbudt ildsjæle fra Videbæk til at iværksætte nogle af de mange ideer, der fremkom på mødet på hotellet.
I Koordinationsgruppen var der stor tilfredshed med opbakningen til mødet. Der var indbudt 41 ildsjæle fra Videbæk og 36 deltog. De 5 der ikke deltog havde andre gøremål, men er stadig interesseret i at blive en del af projektet, så vi kan kun være rigtig godt tilfredse fortæller medlem af koordinationsgruppen Jan Holm Rasmussen
De 41 personer er opdelt i 4 grupper. Børn og unge, byudvikling, kultur og fritid samt seniorliv.
 
 
 
Mødet skulle give en fælles platform. Derfor var der til opstartsmødet indlægsholdere udefra. Ann Damgaard fra IBC Erhvervsakademiet holdte et inspirerende indlæg omkring Innovation og nytænkning. Det er noget der skal til, for at der kan komme gang i arbejdet i de 4 arbejdsgrupper, så nu har vi rigtig noget at arbejde ud fra siger Jan Holm Rasmussen.
Efterfølgende blev der af Jan Holm Rasmussen orienteret om baggrunden for mødet, og Videbæks Vision blev fremlagt.
Videbæk By skal være en attraktiv bosætnings by.
Ved samarbejde og udvikling, skal vi udnytte de muligheder og potentialer, der er i byen, så vi bliver endnu mere indbydende for byens nuværende og kommende borgere.
Visionen skal være det fælles mål, der arbejdes efter.
I den indlagte kaffepause var deltagerne så opdelt i de 4 arbejdsgrupper, så de her fik mulighed for at aftale det videre forløb i deres arbejdsgruppe. Der var fra starten en positiv og aktiv tilgang til opgaven i de 4 arbejdsgrupper. I en af grupperne fik de valgt formand for gruppen. I alle 4 fik de aftalt næste møde og talt om det videre arbejde i gruppen.
 

Efter kaffen var Helle Brunner på for at fortælle om frivilligcentret i Videbæk. Det var ny viden for mange og godt at høre, hvad Frivillighedscentret og Helle stod for. Her var der helt sikkert mulighed for samarbejde fortæller Jan Holm Rasmussen.
Der blev også på mødet informeret om Pilotprojektet - Markedsføring af bosætningsmulighederne i den østlige del af kommunen 2014-2017. Det var på Økonomi og Erhvervsudvalget møde den 10. juni. Desværre blev de 300.000 kr ikke bevilget som ønsket af projektgruppen og forslået af administrationen. Det kan undre lyder det fra Jan Holm Rasmussen, når man i Herning Folkeblad kan læse Borgmesteren citeret for følgende: ” Der skal spilles på alle kommunens styrker. Den alvorlige side af medaljen er nemlig at kommunen mister 200-300 borgere hvert år og har mistet 3000 arbejdspladser. Derfor skal der ske noget. Derfor vil vi også finde penge til vækst på budgettet.”
Alt i alt en særdeles god og positiv opstart på et fremtidigt stort arbejde for Videbæk og borgerne i Videbæk.
De 4 arbejdsgrupper er oprettet, i nogle af grupperne er der flere medlemmer end i de andre, men der er altid plads til flere medlemmer i alle grupper, så er der nogen af byens borgere der har tid og lyst til at være med i en af de 4 arbejdsgrupper, så kontakt lige en af os i koordinationsgruppen, så formidler vi den videre kontakt siger Jan Holm Rasmussen.
Det videre forløb med at gøre Videbæk til en endnu mere attraktiv bosætnings by kan byens borgere og andre interesserede fra medio juni følge på portalen videbæk.dk under rubrikken Vision Videbæk 2020.
 

Videbæk Open By Night

Hovedgaden i Videbæk osede af fest, faver, god musik og masser af aktiviteter.
 
Af : Gert Mikkelsen
Den 04.06.2014
 
Den fjerde rigtige sommerdag i år havde fået folk af huse i Videbæk, rigtig mange havde taget imod invitationen fra Videbæk Handel og Erhverv om at deltage i Open By Night. Der var masser af aktiviter for såvel de mindre som de større. Der var mulighed for at møde mange af byens foreninger, få mere at vide om hvad foreningerne kan tilbyde.  Mulighed for at gøre en rigtig god handel i byens forretninger. Stjernetorvet var for en aften omdannet til et slaraffenland for børnene med hoppeborge, klatretårn, karrusel og Waterballs.
Der var øvelsesdemonstration ved hjemmeværnet, der i dagens anledning havde indtaget en lille del af bymidten med en stor pansret mandskabsvogn. 
 
 
Der var hele aftenen musikalske indslag med musikere fra Videbæk Amatør Musikforening. De lokale musikere sørgede sammen med Sussi og Leo  for at der også var noget godt til øret og lattermusklerne en dejlig lun sommeraften i Videbæk.
 
 
Kæmpe succes, vi kan slet ikke få armene ned, jeg kan slet ikke mindes at der før har været så mange folk i byen lyder det fra formanden for Videbæk Handel og Erhverv  Bent Graakjær.
Der var også rosende ord til arrangørene fra mange af de fremmødte, og et ord gik igen og igen, et sådant arrangement kan vist godt gentages.
 
 
Vestjyllands Svæveflyveklub fra Ejstrup var landet med et svævefly lige midt i lyskrydset. Formanden for svæveflyveklubben Steen Lund fortæller at der var flere interesserde der lige ville vide lidt mere om hvordan muligheden egentlig er for at blive aktiv svæveflyver. Det er faktisk ikke så dyr en hobby, og er der nogen der vil vide mere, så er de altid velkommen til at besøge os på svæveflyvepladsen i Ejstrup lyder det til afslutning fra Steen Lund.
 
 
 

Indbrud i sportsforretning

Kilde: Politiets Døgnrapport
Den 26.05.2014

I Videbæk har der natten til mandag været et indbrud i en sportsforretning. Der blev
optaget video af indbruddet. Der er stjålet Hummel og Adidas tøj, men det vides
endnu ikke hvor stor en mængde, der er tale om. To mænd ses på en
overvågningsvideo fra gerningsstedet. Den første er en mand med almindelig
kropsbygning. Han var iført mørke cowboybukser samt sort hættetrøje. Den anden
mand er iført en gul vest. De to personer blev set køre fra stedet i en hvid Suzuki
Swift

Videbæk Idræts og Fritidscenter i økonomisk krise

Den 21.05.2014
 
 
Videbæk Idræts- og Fritidscenter - VIFC - er kommet i økonomisk uføre og skal derfor rekonstrueres.
 

Vil du i radioen

Radio Max sender fra Videbæk
 
Af Gert Mikkelsen
Den 15.05.2014
 
Lørdag den 17 maj gæster Radio Max Videbæk fra kl.10, 00 til kl.13, 00. Udsendelsen bliver sendt direkte fra midtbyen i forbindelse med Markedsdagen i Videbæk.
Du kan lytte til Radio Max på 105 mhz, eller via internettet på www.radiomax.dk
 

Sommer i Videbæk

Onsdag den 14 maj blev der erklæret sommer i Videbæk
 
Af Gert Mikkelsen
Den 15.05.2014
 
Midt West Rengøring i Videbæk var i onsdags omdannet til blomsterland. 14 - 16 medlemmer af Rotary i Videbæk havde i  et par timer grønne fingre, blomsterkummerne der nu pryder gadebilledet i Videbæk skulle plantes til og gøres klar til en forhåbentlig lang og varm sommer.Det er Rotary i Videbæk der står for tilplantning, opsætning, vanding og drift.
De fleste drømmer nok om en lang varm og delvis tør sommer uden alt for meget regn.
John Ulrik drømmer nok også om en enkelt lille regnbyge en gang imellem, da det er ham der har tjansen som blomstervander.
 
 
Det er forskellige foreninger, forretninger, erhvervsdrivende og private der betaler for de enkelte blomsterkummer. Kurt Madsen fra Midt West Rengøring fortæller at 3 blomsterkummer mangler en fadder, så skulle der være nogen der er interesseret i at være fadder for en blomsterkumme, så kan de kontakte Søren Danielsen.

Videbæk Fester

Lidt kongelig har man da lov at være
 
Af Gert Mikkelsen
Den 04.04.2014 
 
Chauffør i fin uniform med handsker og kasket tog imod gæsterne.

Solskin mellem de spredte skyer.  Der var folk på gaden i Videbæk fredag den 4 april 2014.
Mange havde taget imod invitationen fra Videbæk Handel og Erhverv om at komme til Videbæk Fester.
Regentparret kom ikke, ingen rigtige prinser og prinsesser. Der var ingen guldkaret og kongelige biler med krone på nummerpladen.
Men ellers var der vist det meste.
Der var røde løbere ved indgangene til mange af byens forretninger der diskede op med gode tilbud og lækkerier. Der var masser af blafrende flag  i gaderne. Til sidst men ikke mindst. Der var mulighed for helt gratis at komme ud at køre standsmæssigt i en rigtig stor og flot limousine. Mange benyttede sig af tilbuddet, og fik en gratis luksus tur rundt i Videbæk, og kunne i en kort stund sige. Lidt Kongelig har man da lov at være.

Den store limousine kunne ikke nøjes med en normal parkeringsplads.

Stisystemer i, og omkring Videbæk

Af Anita Lind
Den 21.03.2014
 
I forbindelse med Videbæk Borgerforenings generalforsamling den 18.03.2014 havde Ringkøbning-Skjern kommune inviteret til et møde med byens borgere omkring ideer til nye stier og vandreruter i og omkring Videbæk.
30 interesserede havde taget imod invitationen.
Poul Gregersen og Jonas Iversen fra Ringkøbing-Skjern Kommune, fortalte de fremmøde om eventuelle stisystemer i og omkring Videbæk, de kom med gode ideer til hvordan vi kan gøre vores ruter endnu mere spændende og interessante.
Jonas Iversen spurgte om hvad vi havde lyst til at fortage os på vore gå/løbeture. Der kom i den forbindelse flere forslag på banen, der kan andet nævnes, nysgerrighed, bekvemmelighed, leg, mødepunkter, Walk´n Talk ruter, ruter der kom omkring byens skulpturer, idræt for alle.
De fremmødte blev bedt om at give eksempler på lokalruter, der blev lavet i alt 12 forskellige forslag,
Poul og Jonas gav eksempler på forskellige vandreturer der allerede er i kommunen. De mange vandreture og ruter kan findes på Ringkøbing – Skjern Kommunes hjemmeside. De fortalte om vandreture forskellige steder i Danmark, skiltning m.v. Bl.a. Gateway-Blokhus. Hvor der er mange forskellige aktiviteter. Der blev desuden vist billeder fra aktivitetsplads i Højmark, og Kulsøen i Troldhede.
Til afslutning gjorde Poul Gregersen og Jonas Iversen de fremmødte opmærksom på at alt dette kun kommer, og bliver en realitet hvis byens borgere kan stå sammen, og bruge frivillige kræfter til del af opgaven. Være gode til at søge midler fra forskellige fonde og virksomheder.
Poul Gregersen og Jonas Iversen tog de mange forslag der kom frem under mødet med hjem, og sammenskriver forslagene. Derefter vil Videbæk Borgerforening være behjælpelige med at føre deres arbejde videre i Videbæk.
 
 

Generalforsamling Videbæk Borgerforening

Af Gert Mikkelsen
Den 19.03.2014

Videbæk Borgerforening afholdt 18 marts 2014 Generalforsamling på Westergaards Hotel i Videbæk.
Du kan downloade formandens beretning herunder. 

Download formandens beretning som PDF   dok. her
Download formandens beretning som Word dok. her


Videbæks nye internet portal officielt åbnet

Af Gert Mikkelsen
Den 11.03.2014
 

Omkring 27 fremmødte havde tirsdag den 11. marts taget imod invitationen fra Videbæk Borgerforening om at være med til den officielle åbning af Videbæks nye internet portal.
Arrangementet fandt sted i Vestjyllands Kunstpavillon i strålende solskin.
Jan Holm Rasmussen og Gert Mikkelsen gav de fremmødte en grundig gennemgang af hvilke muligheder den nye portal giver byens nuværende borgere, og ikke mindst kommende tilflyttere.
Der er mange tanker når man skal flytte til en ny by eller område, ud over hvordan er naboerne, er der rart at være, er der et aktivt foreningsliv. Derudover kommer et af de afgørende spørgsmål inden det endelige valg skal træffes, hvordan ser det ud med hensyn til skoler, børnepasning, dagpleje, skolefritidsordning, fritidsaktiviteter mm. 
Her kan portalen Alt om Videbæk være til stor hjælp, der er oversigt over skoler, børnepasningsmuligheder, fritidsmuligheder mm.
Portalen har oversigter over Videbæks forretninger, erhvervsdrivende, klubber, foreninger, og kulturelle aktiviteter. Jan Holm Rasmussen understregede at det er meget vigtig at de forskellige foreninger giver besked til portalen hvis der sker adresseændringer, hvilket der normalt gør i en periode med mange generalforsamlinger.  Der er mulighed for at byens borgere kan deltage i den daglige debat, komme frem med synspunkter. Der er mulighed for selv at skrive artikler til portalens nyhedsside.
Portalen har en Aktivitetskalender hvor den enkelte forening, klub og erhvervsdrivende selv kan indrykke kommende aktiviteter og arrangementer. Aktivitetskalenderen blev demonstreret, og et par af de fremmødte foreninger benyttede lejligheden til lige at få deres kommende aktiviteter indrykket i kalenderen. Aktivitetskalenderen kan ikke stå alene, men ses derimod som et supplement til annoncering i vores lokale aviser. Kalenderen hvor de forskellige foreninger mm. langsigtet kan se andre foreningers planlagte arrangementer, og på den måde prøve at undgå sammenfald i arrangement datoer.
Vi vil så gerne være kendte, og vi vil også gerne være kendte udenfor Videbæk, derfor er det med stor glæde at vi kan sige tak til Midt West Rengøring Aps v/ Kurt Madsen, firmaet har sponsoreret en mærkat med navnet Videbæk, og vores internetadresse videbaek.dk, håbet er at rigtig mange vil sætte mærkaten på deres biler så Videbæk kommer endnu mere på landkortet. Mærkaten er i trykken, og det vil snart her på siden blive annonceret hvor mærkaten kan afhentes.
Udover videbaek.dk, kan man også logge ind på portalen med det traditionelle videbæk.dk.

Hvorfor er vi ikke med på Feriemessen ?

Kan det virkelig passe at  en stor turistkommune ikke er repræsenteret på feriemessen. Sådan spørger byrådsmedlem Jan Holm Rasmussen.

Kulturpris til vedholdende hvirvelvind fra Videbæk

Formanden for Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk, Erling Damgaard, har fået Ringkøbing-Skjern Kommunes Kulturpris 2013. Prisen blev overrakt lørdag eftermiddag den 18. januar ved Nytårskoncerten i Rofi-Centret i Ringkøbing.

Der mangler borgere i kommunen

Ringkøbing . Skjern kommune vil markedsføre den østlige del af kommunen for at få flere tilflyttere.
Se artikel i Herning Folkeblad her. 

Vinder af videokonkurrence

Rikke Rønnow Andersen vandt video-konkurrence med videoen Mit Videbæk
Skoleelev fra Viderbæk blev vinder af video-konkurrence der blev lanceret af Videbæk Handel og Erhverv i sommers.
Se flere lokale nyheder på Facebook
 
 
 Generelle retningslinier

Du kan indsende nyhedsindslag til Lokal Nyt på mail.
Det en forudsætning at du opgiver navn og mailadresse.
Det forventes selvfølgelig at du ikke overtræder gældende lovgivning, og holder en god presseskik. Se her.
Du selv er ansvarlig for det du skriver.
 
Der optages ikke annoncer her på siden. Der henvises til følgende muligheder.
 
Avisen der er gratis uddeles en gang om ugen. Også som net udgave.
 
Abonnement og net udgave, uddeles gratis i Videbæk hver onsdag.
 
Abonnement og net udgave.
 
 
Politikere til Borgermøder

Den 11.05.2015

Politikere med åbne ører inviterer til borgermøder. Politikerne fra byrådet i Ringkøbing–Skjern Kommune har to ører og tre lokale ambassadører med, når de tre dage i juni er værter ved en lang række borgermøder om kommunens vision Naturens Rige.
Mødet i Videbæk finder sted den 11 juni.
 
 
Ansøgning om belysning
Vestjyllands Kunstpavillon
 
Den 05.05.2015
 
Teknik og Miljøudvalget i Ringkøbing
Skjern Kommune har den 5 maj behandlet ansøgning fra Videbæk Borgerforening.
I Videbæk by i anlægget ligger Vestjyllands Kunstpavillon. Videbæk Borgerforening oplyser, at der er cirka 11.000 besøgende pr. år fra hele landet. Der holdes arrangementer også om aftenen, hvor besøgstallet nærmer sig de 150 personer, hvoraf størstedelen komme i bil.
De besøgende holder på parkeringspladsen ved anlægget, og denne er ikke asfalteret og er ikke oplyst. Videbæk Borgerforening beskriver pladsen som mørk, og efter regnvejr er det også et "ælte".
Administrationen har undersøgt sagen nærmere, og der er lavet en overslagspris på belysningen og asfalten.
Den samlede udgift til belægning og belysning er beregnet til ca. 519.000 kr.
Der er ikke indregnet afretning af grus og afvanding i projektet.
Opsætning af lamperne vil give en forhøjet driftsudgift på ca. 250 kr. pr år med de nuværende elpriser, plus uforudsete udgifter til f.eks. hærværk mv.
Viden & Strategi, Økonomi, gør opmærksom på, at der ikke er anvist finansiering til hverken anlægsinvestering eller løbende drift.
Administrationen indstiller,
At der tages stilling til, om der ønskes belysning på  parkeringsplads.
At der tages stilling til, om der ønskes asfalt på parkeringsplads.
At det drøftes, hvordan projekterne finansieres, herunder både anlægsudgifter og driftsudgifter.
 
 
www.videbaek.dk  | Tlf.: 40332584 | 6920videbaek@gmail.com